NSBA Celebration show til Danmark
NSBA Scandinavia har her til morgen annonceret, at deres årlige 2-dommer AQHA, NSBA, APHA-stævne skal afholdes i Danmark i 2020. Det har tidligere været afholdt i Sverige, men grundet problemer med at finde et passende sted i Sverige, samt ønske fra medlemmerne om at skifte lokalisation mellem de skandinaviske lande, er et samarbejde indgået med Kumlegård QH. Det betyder at det store allround-show i år bliver afholdt på dansk grund.
Det løber af stablen den 4.-7. juni 2020, og udbyder som sagt 2-dommershow i både AQHA, NSBA, APHA og allbreed.
Vi er glade for at NSBA Scandinavia har valgt Danmark i år, og håber at en masse danske quarter horse ryttere benytter sig af muligheden for at ride et super organiseret show i top-omgivelser.