Vedtægter

Hvis DKQHA oplever, at DKQHA vedtægter eller AQHA Rulebook ikke følges, vil bestyrelsen anvende AQHA’s disciplinary procedure – som beskrevet i AQHA Rulebook: https://www.aqha.com/rulebook

Vedtægterne kan også downloades som PDF-fil her.

CVR-nummer: 40947493

Vedtægter – DKQHA

Gældende fra 07.09.2023.

Navn og formål

§1 Foreningens navn er Danish Quarter Horse Association (DKQHA). Foreningen er en dansk afdeling af The American Quarter Horse Association (AQHA) og er forpligtiget til at følge de af AQHA fastsatte regler og bestemmelser, dog under iagttagelse af såvel dansk- som EU-lovgivning. Et eksempel herpå er den forpligtelse, som DKQHA har til at efterleve retningslinjerne vedrørende avl, som udstikkes af indehaveren af ”Studbook of Origin” for amerikanske quarter heste.

§2 DKQHA følger en avlspolitik, som er nedfældet i den til enhver tid gældende version af “Avlsdokument for DKQHA”. Avlsdokumentet vil altid være tilpasset Studbook of Origin for American Quarter Horses jf. §1, og vedtages af medlemmerne på generalforsamlingem. Bestyrelsen er ansvarlig for at det ligger tilgængeligt for alle på foreningens hjemmeside.

§3 Avlsprogrammet skal til enhver tid sikre lige behandling af de avlere, der deltager i avlsprogrammet.

§4 Rettigheder og forpligtelser for avlere og forbundet følger Europa-Parlamentets og Europarådets forordning (EU) 2017/1012, artikel 13 og 14.

§5 I tilfælde af eventuelle tvister mellem avlere eller mellem en avler og forbundet, for så vidt angår DKQHA’s avlsprogram eller generelle vedtægter, løses disse af den til enhver tid siddende bestyrelse for DKQHA. Bestyrelsen vil i de givne tilfælde lægge avlsprogrammet og/eller vedtægterne til grund for sin afgørelse. Bestyrelsen kan vælge at indhente bistand fra fagkompetente 3. personer, såfremt den finder behov herfor.

§6 Foreningens adresse er formandens.

§7 Foreningen har til formål at fremme og støtte avl og brug af den Amerikanske Quarter hest i Danmark. Foreningen skal endvidere i sit arbejde tilstræbe samarbejde med andre landes organisationer for avl og brug af Quarter heste. Foreningen kan desuden afholde AQHA-godkendte shows, eventuelt i samarbejde med andre interessegrupper.

Medlemskab

§8 Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til kassereren eller et andet medlem af bestyrelsen, der kan nægte optagelse, hvis 4/5 af bestyrelsens medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af nægtelse skal dette begrundes skriftligt og efter gennemskuelige kriterier. Nægtelsen, inklusive begrundelsen, skal forelægges den følgende generalforsamling, dersom den pågældende ansøger ønsker det.

§9 Livsvarigt medlemskab kan opnås ved en engangsbetaling af 10 gange det ordinære kontingent.

§10 Personer, der den 1. januar er under 19 år, får ungdomsmedlemskab uden stemmeret til youth-kontingent for det pågældende år. Medlemmer er forpligtet til at overholde foreningens regler. Hvis et medlem ikke overholder reglerne, eller hvis det krænker foreningens anseelse, kan bestyrelsen anmode den næste ordinære generalforsamling om at ekskludere medlemmet. En sådan anmodning skal være skriftligt begrundet, og det skal præciseres om eksklusionen er livsvarig, eller om den er for en given periode. I tilfælde af det sidste skal den ekskluderede informeres om, hvad der eventuelt skal til, for at kunne blive genoptaget som medlem.

§11 Passivt medlemskab. Man kan opnå passivt medlemskab uden stemmeret. Passive medlemmer kan ikke blive danske mestre og kan ikke deltage i DKQHA’s arrangerede clinics eller ridearrangementer. Passive medlemmer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen, men kan arbejde i visse udvalg. Kontingentet udgør 50 % af det til enhver tid gældende kontingent for aktive voksne.

§12 Kontingent fastlægges hvert år på generalforsamlingen for det efterfølgende kalenderår. Et nyt medlem, der indmelder sig i tiden 15. november til 31. december, får tildelt medlemskab også for det følgende år. Kontingent betales ved indmeldelsen.

§13 Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren senest den 1. december til den følgende 1. januar. Medlemmer, hvis kontingent ikke er betalt inden generalforsamlingen, betragtes som udmeldte.

Bestyrelse

§14 Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på indtil 5 medlemmer med voksenmedlemskab, der vælges på en generalforsamling for en periode på 2 år. Mindst 3 skal være ejer af en Quarterhest. Der vælges desuden 2 suppleanter hver for 2 år ad gangen. Såfremt et bestyrelsesmedlem i løbet af en valgperiode opgiver sin bestyrelsespost, erstattes denne af en suppleant. Medlemmer kan genvælges.

§15 Bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen for en periode på 2 år uanset eventuelt tidligere medlemskab af bestyrelsen.

§16 Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en næstformand, en sekretær og en kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.

§17 Bestyrelsesmøde afholdes når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 3 eller flere medlemmer inklusive formanden eller næstformanden er til stede. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.

Regnskab og revision

§18 Foreningens regnskabs- og virkeår er kalenderåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af en blandt medlemmerne uden for bestyrelsen valgt revisor. Regnskabet skal være tilgængeligt for medlemmerne mindst 8 dage før den ordinære generalforsamling.

Generalforsamling

§19 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 40 % af medlemmerne med angivelse af dagsorden skriftligt forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes senest til månedsdagen efter begæringens modtagelse.

§20 Generalforsamlingen er fastsat til lørdag eller søndag i uge 4. Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside www.dkqha.dk, samt på foreningens andre sociale medier, mindst 28 dages varsel for en ordinær, og 14 dages varsel for en ekstraordinær generalforsamling

§21 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må være formanden i hænde senest 14 dage før. De indkomne forslag og bestyrelsens egne forslag fremsendes til medlemmerne pr. e-mail eller brev senest 8 dage før generalforsamlingen.

§22 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og lader de nødvendige afstemninger afholde. Dirigenten lader udfærdige et beslutningsreferat, der underskrives af dirigenten og formanden. Almindeligvis foregår afstemningerne ved håndsoprækning, men skal ske skriftligt når dirigenten, et medlem af bestyrelsen eller 2 stemmeberettigede medlemmer forlanger det. Valg af personer skal altid ske skriftligt, såfremt der er flere kandidater, end der skal vælges.

Skulle stemmerne på 2 kandidater stå lige, foretages omvalg mellem disse to; skulle stemmerne atter stå lige, anvendes lodtrækning.

§23 Dagsorden til den ordinære generalforsamling skal indeholde:

Valg af dirigent

Formanden aflægger beretning

Kassereren fremlægger regnskab til godkendelse

DQAF Program Manager fremlægger regnskab til godkendelse

Behandling af indkomne forslag

Valg af bestyrelse mm.

Valg af formand (i ulige år)

Valg af bestyrelsesmedlemmer (3 i lige og 1 i ulige år)

Valg af suppleanter (1 i lige og 1 i ulige år)

Valg af revisor.

Valg af DQAF Program Manager (hvert fjerde år).

Eventuelt

§24 Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse. Indkomne forslag kan kun behandles, hvis de har været fremsendt til medlemmerne inden generalforsamlingen.

§25 Der tilkommer hvert medlem én stemme. Ethvert medlem kan møde med én skriftlig fuldmagt fra et andet medlem. Medlemmer med gyldigt medlemskab har stemmeret. Ved afstemninger gælder i almindelighed simpel stemmeflerhed, dog kræver vedtægtsændringer 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. Står stemmerne om et forslag lige (hvor ikke kvalificeret majoritet kræves), er dette forkastet.

Futurity program

§26 Foreningen kan arrangere Futurity til fremvisning og bedømmelse af avlsprodukter. DKQHA Avlsprogram og Futurity (DQAF) administreres af en DQAF Manager, der vælges af generalforsamlingen for en periode på 4 år. Reglerne for DQAF Program vedtages af generalforsamlingen.

Opløsning:

§27 Opløsning af foreningen kan kun ske ved beslutning på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 måneders mellemrum og hvoraf mindst 1 skal være ordinær. Beslutningen om ophør skal på disse generalforsamlinger vedtages med mindst 2/3 flertal af de fremmødte. Formue og aktiver skal ved eventuel opløsning gå til AQHA.

Tegning – hæftelse

§28 Foreningen forpligter ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være formanden. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

################################################################

International Affiliate’s general purpose :

To expand awareness of American Quarter Horses worldwide and to comply with and develop rules and procedures to assist the International Affiliates of AQHA in this endeavor.

1. The promotion and welfare of the American Quarter Horse.

2. To provide beneficial services for its members which enhance and encourage American Quarter Horse ownership and participation with AQHA and International Affiliate.

3. To generate growth of AQHA and International Affiliate membership via the marketing, promotion, advertising and publicity of the American Quarter Horse.

4. To educate horse owners and the public regarding the benefits of registering eligible quarter horses with AQHA.

5. To address the concerns of American Quarter Horse owners in International Affiliate’s country and communicate such concerns to AQHA and, if applicable and appropriate, the country government

6. Promote, both internationally and within International Affiliate’s country, country-bred and/or country-owned American Quarter Horses

################################################################

Disciplinary procedure

The following statement is DKQHA’s disciplinary procedure to address International members’ violation of AHQA rules and regulations.

If the board of DKQHA becomes aware of any form of breach of the AQHA rules and regulations the following procedure will be initiated;

– Subject of concern will be discussed between board members at a board meeting.

– If the board is submitted direct proof of any violation without any form of doubt, the board will contact the respective member to terminate the breach and direct a written statement of concern to AQHA for assist of the disciplinary action.

– If no direct proof is submitted, the president of DKQHA is responsible for contacting the International member for elaboration on the matter, after the meeting with the board members.

– If no direct proof is found with the respective International member, a case note will be made on the respective membership file to serve as additional information, if the same or other kind of breach is made by the same member on a later time to the official rules and regulations of AQHA.