Mentorordning

DKQHA’s mentorordning for nye medlemmer

Det kan være svært at komme i gang med westernridning og quarter horses. Der er mange nye regler og traditioner man skal lære at kende. DKQHA ønsker at imødekomme vores nye medlemmer, og skabe et fællesskab hvor nye og gamle medlemmer kan hjælpe hinanden. Nye medlemmer kan derfor blive tilknyttet en mentor. En mentor er et garvet medlem af DKQHA, der kan hjælpe med de udfordringer man møder på sin rejse ind i westernverdenen. 

Hvem kan blive mentor?

Alle, der har lyst til at give nye westernryttere en god start i sporten, kan blive mentorer. Du behøver ikke være super ekspert i hverken regelbog eller internationale shows. Vi forestiller os dog, at du har været medlem af DKQHA mindst et par år, og har erfaring/interesse med enten avl eller konkurrence. Mentor-ordningen er baseret på frivillige kræfter, og du kan altid henvise det nye medlem til bestyrelsen, hvis du føler dig usikker på et område. Du kan hjælpe det nye medlem med alt fra tilmelding til shows, hvordan men køber medlemskab i AQHA, hvad man skal være opmærksom på når man køber en quarter, hvilket udstyr der er tilladt til stævnerne osv. Det er ligeledes meningen, at mentorordningen skal hjælpe nye medlemmer med at skabe et netværk i westernsporten.

Hvis du er interesseret i at blive mentor, kan du udfylde dette dokument, og sende til formand@dkqha.dk

Hvem kan få en mentor?

Alle medlemmer kan få tildelt en mentor. Du er enten et helt nyt medlem, eller måske har du faktisk været medlem i DKQHA et par år, men ønsker at få en ekstra hånd til at komme igang med fx at showe eller avle. 

Hvis du ønsker at få tildelt en mentor, skal du udfylde dette dokument, og sende til formand@dkqha.dk.