DQAF Futurity 2017 blev som altid afholdt i forbindelse med DKQHA DM den 2. weekend september, i år på Tuse Creek Ranch. DM var et super show, med rigtig god stemning og masser af flotte quarter-heste og ridning!
Futurity-programmet blev for et par år siden lavet om, således at man nu indbetaler de individuelle heste i stedet for hingstene som tidligere. I år var futurityet en stor succes, hvor vi havde en stigning på hele 50 % fra 2016 til 2017 i antallet af starter/entries i vores futurity klasser. En udvikling som vi er meget glade for!
Vi har fået en lille beretning for 2 af de mest succesfulde ekvipager ved årets Futurity:
Julie Søby & Hot N Smart Jewel:
Futurity Champion 2 Year Old Halter Mares, Futurity Champion Longe Line, Reserve Futurity Champion Trail in Hand.
“Først og fremmest vil jeg sige, at det var dejligt at se så stort fremmøde med 2 års, og ungheste til dette DM! Jeg startede dette år min 2 års hoppe Hot N Smart Jewel til DKQHA DM og Futurity. Hun er avlet efter min gamle showhest Pocos Miss Salsa, som desværre måtte forlade os sidste år, og Chinas Jewel Dunnit. Vi fandt ud af, et par måneder efter, at hun var født, at hun også ville kunne registers som paint, grundet at hun har “hvidt nok” til at kunne blive registeret som cropout ved APHA. Altså en ren quarter, som bliver registeret i Paint. Siden hen har vi især haft stor succes i paint halter klasserne og allerede optjent ROM. Da jeg er startet på studie i år, kunne det ikke lade sig gøre, at starte hende i Halter klasserne, da de lå om torsdagen. Så jeg måtte have min far til, at showe hende. Det blev til: Guld Halter 2 years old OPEN! Guld Halter 2 years old Amateur! Halter Futurity Champion 2 years old! Sofie Lindholm showe’ede hende også, i en novice amateur showmanship, hvor det blev til en flot 4. plads, trods de ikke har show’et sammen før. Jeg ankom på stævnepladsen fredag, hvor jeg skulle show’e i futurity longe line. Hun var rigtig sød og lyttede til mine signaler. Også her var vi heldige at opnå titlen Futurity Champion. Lørdag lå vores sidste klasse futurity Trail in hand. Vi havde aftenen inden lige været ude og se Tuse’s nymalede bomme, for at være på den sikre side. Vi startede først en NSBA in Hand Trail hvor det blev til en 2.plads. Futurity klassen lå lige efter og vi blev futurity reserve champion, med mange +1/2 på scorecardet. Mange tak for et godt stævne! Vi ses igen næste år!”
Susanne Dal & Designed to Impres:
Reserve Futurity Champion Western Pleasure, Reserve Futurity Champion Trail, 4. place Hunter under Saddle
“Det er noget helt specielt at deltage i futurity klasserne. Da det jo “kun” er de dansk avlede heste der må/kan deltage i disse. Ikke noget med importerede heste fra f.eks. Tyskland eller USA. Nej …. bare ren “Danish Dynamite”. Og avlen er hele grundstenen i DKQHA, som jo er en avlsforening. Og i futurity klasserne er der mulighed for, at visee, hvad vi som danskere avler. Det var vildt fedt at se, at der var mange deltagere i alle futurity klasserne. Jeg stillede op med Designed to Impres aka Lady (by Richly Designed out of JMC Dee Impres Straw). Jeg har selv avlet og trænet hende. Så man er bare så stolt, når man kan ride ind på sin helt egen futurity hest. Der er brugt tid og penge, på først at finde den rette hingst og derefter træning af afkommet mm. Hun klarede sig rigtig godt i futurity klasserne. Nr 2 i pleasure og nr 2 i trail, samt 4 i hunter under saddle. Dette gav også en lille pose præmiepenge. Jeg glæder mig allerede til næste år….. både til jeg igen skal starte futurity klasser og til at se de andre futurity heste.”
Mange tak til Julie & Susanne for jeres beretninger, og vi ønsker stort tillykke med de flotte resultater!
Også en kæmpe tak til Kumlegaard QH, der i år sponsorerede 10.000 kr. til Futurityet! Ligeledes gjorde DKQHA i håbet om, at Futurityet fremadrettet kan blive endnu større.
Du kan læse mere om DQAF Futurity & Avlsprogram på hjemmesiden under “AVL OG FUTURITY”. Her kan du også se alle årets Futurity vindere, samt se hvordan du kan indbetale dit føl eller din unghest i programmet.