Til daglig drives DKQHA af den frivillige bestyrelse, der tæller en formand, en næstformand, en kasserer, to menige medlemmer samt to suppleanter. Her kan du lære den nuværende bestyrelse meget bedre at kende.
Sofie Gawinski Lindholm
Formand. AQHA Director. Appointed International Representative.
Jeg hedder Sofie og er 27 år gammel. Jeg bor i Aarhus og er for nyligt blevet færdig med min kandidatgrad i molekylær medicin. I min fritid bruger jeg tid på løbetræning og fitness, og selvfølgelig bestyrelsesarbejdet. Desuden producerer jeg en podcast, kaldet „dansk i ørerne‟.
Jeg har haft med heste at gøre siden jeg var barn, men blev forelsket i westernridning ved et tilfælde, da jeg i 2014 fik halvpart på en reining-avlet quarter horse. Jeg konkurrerede som youth-rytter både til all-breed shows og til AQHA shows fra 2014-2016. Først med halvpart, dernæst med leasing-hest, og til sidst med min egen quarter, One Hot Destination, som jeg købte i foråret 2016. I 2015-2016 var jeg med på youthlandsholdet, og deltog ved Youth World Cup i Australien i 2016. Jeg har grundet studie ikke længere egen hest, men låner en hest et par gange om året til en ridetur. Jeg håber at vende tilbage til konkurrencerne i løbet af de næste par år.
I 2017 tilbragte jeg 5 måneder i Australien, hvor jeg arbejdede som groom for to hestetrænere, og samtidig fik lov at konkurrere ved de største australske shows i pleasure, hunter og showmanship. Da jeg kom hjem i sommeren 2017 blev jeg en del af DKQHA’s DM-udvalg. Ved generalforsamlingen 2018 blev jeg valgt ind i bestyrelsen. I 2019 blev jeg valgt som formand. I 2020 blev jeg valgt som Appointed International Representative og repræsenterer dermed Danmark i AQHA’s International Committee. Jeg er desuden kasserer i FEQHA, og derved involveret i europæisk Quarter Horse sport og avl. Ved AQHA Convention i 2023 blev jeg tildelt de to særlige priser, President’s Award (AQHA’s årlige frivillighedspris), og AQHA Emerging Leader Award (tildeles personer under 32 år, der udmærker sig i foreningsarbejde og ledelse). Jeg synes det er fantastisk at kunne bidrage til foreningens udvikling, og føler samtidig selv en personlig udvikling ved at deltage i foreningsarbejdet. Det er enormt givende, at opleve andre have glæde af de aktiviteter og initiativer, man har bidraget til at stable på benene!

Julie Elisa Søby
Næstformand
Jeg hedder Julie Elisa Søby, og er bosat i Hedensted med min kæreste. Jeg er uddannet marinebiolog og arbejder til dagligt som fuldmægtig AC ved Kystdirektoratet. Jeg er vokset op med heste og westernridning, som senere blev til Quarter heste, da interessen for sporten og konkurrence voksede. Jeg har på nuværende tidspunkt en Quarter – Hot N Smart Jewel, som venter føl gennem QSP til foråret 2023, og forhåbentlig også i foråret 2024.
Jeg blev valgt ind i bestyrelsen som suppleant i 2019, og senere som bestyrelsesmedlem. I år 2022 blev jeg valgt som foreningens næstformand.

Sari Maria Lykkehøj Knudsen. Bestyrelsesmedlem og avlsleder
Mit navn er Sari, jeg bor i Endeslev på Stevns. Til dagligt arbejder jeg som VTS operatør på Storebælt, hvor vi overvåger skibstrafikken.
Jeg har været med i westernverdenen siden 1998, først med all-breed, sidenhen med Paint Horse og Quarter Horse. Jeg købte min første Quarter hoppe, Zippo Glory Bar, i 2010 med henblik på avl, men af forskellige årsager endte jeg ud med at showe hende i stedet. Det blev kickstarten til min nuværende showkarriere.
I 2014 købte jeg min nuværende showhest, en dobbelt reg. vallak, The Winner Is, som jeg har haft mange gode oplevelser og resultater med, både i ind-og udland. Han bliver hovedsageligt showet i equtation disciplinerne.
Jeg har altid haft en drøm om at avle, og den drøm blev til virkelighed i 2021, da jeg kunne tage imod mit første hjemmeavlet hoppeføl, Straight Outta Spook, som gerne skulle blive min næste showhest og avlshoppe.
I 2022 blev jeg valgt ind som en del af bestyrelsen i DKQHA, hvor jeg ser frem til at være med til at fremme avlen og sporten for American Quarter horse her i Danmark.

Emil Vincent Ancker. Kasserer.
Jeg hedder Emil og er bosat i Hedensted sammen med min kæreste, Julie. Jeg har en baggrund som uddannet civilingeniør i robotteknologi, og arbejder til dagligt som leder for en forsknings- og udviklingsenhed i en international ingeniørvirksomhed. Jeg følger meget med i sporten gennem min kæreste men deltager ikke selv aktivt i den. Hesteverdenen er ikke ny for mig, da jeg er opvokset på en landejendom med over 20 heste – derudover, ser jeg også meget frem til at få mig mit eget Quarter føl i sommeren 2023. Min funktion vil være at agere som objektiv kasserer for DKQHA.

Lise Jørgensen. Bestyrelsesmedlem
Jeg hedder Lise Jørgensen og bor i Næstved. Jeg er privat børnepasser gennem 30 år, er vokset op med heste og er begyndt at ride western i 2011 og showet siden 2013. Jeg har prøvet lidt af næsten alle discipliner fra kvæg til halter, reining og pleasure. Jeg har nu en 3-års Quarter Horse efter Gonna Outgun Ya fra Tuse Creek Ranch. Jeg er gift med Jan, som har en Paint på 19 år, og så har jeg en appaloosa-pony til børnebørnene. Jeg brænder for fornyelse og selv afholder jeg clinics med trænere hjemme hos mig eller i lånte omgivelser ved Næstved.

Stine Ahm Kristensen. Suppleant
Jeg hedder Stine, er 44 år gift med Filip og har to børn på 12 og 15 år. Vi bor på en lille gård udenfor Grindsted, hvor jeg også har mine heste.
Jeg har haft hest siden jeg var 11 år, avlet dansk varmblod i mange år, og for 4 år siden købte jeg min første westernhest. Idag har jeg to paints og en dobbelt reg quarter.
Jeg fik konstateret ptstd i 2015 grundet et voldeligt overfald ifm. mit arbejde, og troede aldrig jeg ville komme til at ride igen. Western-verdenen/hestene har givet mig mod til at showe både in hand og i sadlen. Jeg glæder mig til at lære mere og håber på at jeg kan få flere til at få øjnene op for vores fantastiske sport og racer.

Lise Vølund. Suppleant
Mit navn er Lise Vølund, bor i Nordsjælland og arbejder som biolog i Naturstyrelsen.
Min første Quarter købte jeg af Lemay Quarter Horses, mens jeg arbejde der i 2000-2001. MS Hickory Mac var en gudesmuk 3 års hoppe af cutting afstemning, importeret fra U.S.A. I årene 2000-2008 deltog MS Hickory Mac og jeg ved AQHA og NRHA-shows i ind- og udland, hvor vi har haft fantastiske oplevelser og gode resultater med os hjem. MS Hickory Mac fik 3 føl og døde i 2020, 23 år gammel hos mig, av.
I dag er jeg den heldige ejer af Don John Escapes BB, den skønneste reininghest, som er pensioneret fra showbanerne og primært min turhest. På matriklen har vi også min datter Lotte’s showhest Gun Surprize e. Colonels Shining Gun, som egentlig er en reininghest men klare sig fint i andre discipliner. Lotte deltager på Youth-landsholdet og var i 2023 til Youth World Cup i Texas.
Jeg er nyvalgt suppleant i bestyrelsen for DKQHA, hvor mine interesser primært omhandler fremme af Youth og AQHA’s Horseback Riding Program.
