Division Guide
Open: Alle ryttere må starte denne division, dvs. amateur, youth og professionelle.
Hestene er delt op i Junior og Senior (3-5 år eller 6 år og ældre). Sommetider afholdes klasserne dog som “all-ages”, hvor junior og senior kombineres til én klasse. Derudover er der open level 1 (Green klasser), hvor heste i alle aldre må deltage, indtil de udklasses jf. AQHA’s udklasningsregler.
Amateur: Ryttere, der pr. 1. januar er 19 år eller ældre, og som ikke tjener på at undervise og/eller rider heste for andre, må starte disse klasser. Det kræver amateur-licens.
Select Amateur: Samme regler er gældende som for amateur, men denne division er åben for alle ryttere der er fyldt 50 år.
Level 1 amateur (novice amateur): Samme regler er gældende som for amateur. Rytteren udklasses jf. AQHA’s udklasningsregler.
Youth: Åben for alle ryttere til og med det år de fylder 19 år.
Level 1 Youth (Novice Youth): Samme regler er gældende som for youth. Rytteren udklasses jf. AQHA’s udklasningsregler.
OBS: Alle ryttere (både inden- og udenfor AQHA-regi), der driver forretning omkring undervisning, træning/showing af heste, eller på anden vis har indkomst som følge heraf, betegnes som professionelle. Dette er også gældende for youth ryttere, hvis de i deres youth-år har (både inden- og udenfor AQHA-regi) drevet forretning omkring undervisning, træning/showing af heste, eller på anden vis har haft indkomst som følge heraf, betegnes de også som professionelle, og kan som følge heraf ikke opnå amateurstatus ved deres 19. år. Hvis man ønsker at generhverve sin amateur-status, skal alt forretning ophøre i 3 år, hvorefter man kan ansøge om amateurstatus.
Det er tilladt at modtage sponsorater og indgå samarbejde med virksomheder både som amateur, youth og open.