I sommeren 2019 sendte DKQHA et amateur- og youthlandshold til Someren i Holland, hvor de deltog i FEQHA Euro Cup. Amateurholdet endte på en 7. plads, mens youth-holdet endte på en 4. plads. Herunder kan rytternes resultater og beretninger læses:
Youth-holdet: Samlet en 4. plads. Træner: Rikke Benjaminsen
Alberte Mathisen & Hot Check N Cash
Hele turen til Holland var stille og rolig. Vi ankom meget tidligt på stævnepladsen i Holland. Vi fik trænet en masse inden det individuelle stævne, der lå dagen før selve Eurocuppen. I træningen finjusterede vi de små ting, der lige manglede at komme helt på plads. For mig personligt var det showmanshippen der skulle kigges på, og så skulle der lige justeres nogle små ting i trailen. Både showmanshipen og trailen kom helt på plads, og det viste sig også til Cuppen. Chexy var fantastisk at have med i Holland, han gjorde alt hvad han kunne for at være med i top 10. Chexy og jeg var med i top 10 3 ud af 4 gange.
Uddybende resultater:
I showmanship endte vi udenfor top 10, men jeg er stadig meget stolt over hvor meget både Chexy og jeg har lært i showmanship. Vi har aldrig gået showmanship før, udover i træning. Chexy var rigtig sød og lyttede hele vejen gennem pattern, men der var andre ryttere der gjorde det bedre end os, og derfor blev det til en placering udenfor top 10.
I trail endte vi på en 8. plads. Jeg er så stolt over Chexy, som er en reiner, endte på en 8. Plads i trail. Alle de andre ryttere som red trail, var equitation ryttere og de havde derfor fantastiske trail heste. Men Chexy viste hvad en reiner kan, og ramte kun én bom, som førte til at vi fik en 8. plads.
I reining endte vi på en 8. Plads. Chexy var igen rigtig sød, banen var dog ikke så fantastisk at reine i. Banen var meget dyb og våd, som førte til at den var meget tung, derfor gav vi den ikke maks gas. Af at banen var så ringe, er jeg meget stolt over vores placering.
i ranch riding endte vi på en 4. plads. Jeg er ekstremt stolt over Chexy’s præstation i vores ranch riding. Chexy var med hele vejen, og fremviste et lækkert pattern for dommerne. Og derfor endte vi på en 4. Plads. Når vi ikke reiner, er ranch ridning vores yndlingsdisciplin.
Hele teamet har været fantastisk og vi har alle hygget os i de dage vi var I Holland. Der var en masse team-spirit, og en masse dansk stemning. Ikke nok med at vi på youth teamet havde det fantastisk sammen, så havde vi det også fantastisk sammen med amateur holdet.
Celena Bøeck & Slowmovin Hot Fudge
Youth Euro Cup 2019 var en kæmpe oplevelse, også at kunne tage sin helt egen hest med til så stort et stævne for at repræsentere Danmark, er noget jeg har set frem til siden jeg købte Lacy. Jeg tog til Euro Cup uden de store forventninger, men må indrømme at Lacy overraskede mig.
Vi ankom meget tidligt onsdag morgen. Første cup-dag var om lørdagen, vi startede ud med showmanship. Lacy overraskede mig virkelig og vi fik en 4 plads, som jeg er virkelig stolt af. Senere på dagen red vi hunt seat, ikke vores bedste disciplin men vi gjorde vores bedste. Søndag red vi trail. Lacy gjorde det så godt, men det var et rimelig stærkt felt, så igen placering. Horsemanship gjorde hun også rigtig fint. Og til sidst red vi hunter, vi kæmpede os gennem alle de store hunter heste, og fik en flot 5 plads, som jeg virkelig er stolt af.
– Tak til hele temaet for kæmpe opbagning hele turen igennem
– Tak til alle vores sponsere for at kunne gøre det muligt
– Tak til Rikke benjaminsen, for super god træning og hjælp hele turen igennem
– Tak til Niels Mathisen for at være den bedste team managere.
– Og tak til forældre der hjalp hele vejen igennem
Amalie Tange Veien & Pines Great Whiz
Eurocup 2019 i Holland var en fantastisk oplevelse. Det var første gang, at jeg var så langt hjemme fra med min egen hest, så også den lange køretur i sig selv var vi spændte på. Forud for det første stævne, havde vi 2 dage dernede med træning, hvorunder vi havde nogle super gode ridt, hvor hestene fik vænnet sig til omgivelserne. Fredag var også dagen, hvor vi gik vores indmarch sammen med amatørholdet, hvilket var en god og sjov oplevelse. Udklædning var en del af indmarchen, og vi var udklædte i alle tænkelige repræsentationer for Danmark, eksempelvis H.C. Andersen, Lurpak smør, bacon og Den lille havfrue. Cuppen forløb lørdag og søndag – og vi var klar. Pines Great Whiz og jeg startede i alle 9 discipliner under cuppen, så vi havde et stramt program. Men til trods for dette lå vi top 6 i 6 af klasserne og top 10 i resten, så jeg var meget glad og tilfreds. De bedste placeringer opnåede vi med Bronze i Western Riding og Sølv i Reining. Alt i alt, var det nogle meget hyggelige dage, med god stemning og holdånd, hvilket jeg værdsætter højt.
Amateur-holdet: Samlet en 7. plads. Træner: Cedrix Leroux.
Susanne Dal Christensen og Designed to Impres
Kulminationen på 2 års træning med landholdet var FEQHA Youth & Amateur Cup i Someren (Holland) 2019 – og hvilken fantastisk oplevelse. Vi (holdet) var afsted med venner og familie – over 20 mand. Og der var en god stemning, og rigtig meget dansk hygge i vores lille lejr. Hvilket også blev bemærket af de andre lande og rost. Dette kommer selvfølgelig af en god planlægning og dygtig ledelse. Så stor tak til trænere og teamleder. Vi som hold fungerede helt perfekt. Synes vi var gode til at hjælpe, og rose hinanden. Men vigtigere, så gav vi hinanden plads. Når man skal være samme en helt uge, skal der være ok at kunne trække sig tilbage af og til. Danmark fik flere flotte placeringer og de blev fejret både i stalden og i lejren. Især Leas flotte bronzemedalje var et højdepunkt. Og hele holdet følte med Lea i dette øjeblik.
Der var forud turen, gjort et stort arbejde med at finde sponsorer. Og det resulterede i at vi nok var det hold med den fedeste ”team-beklædning” og flotteste stald. Stalden var pyntet op i rødt og hvidt, og der var altid pænt ryddeligt. Stor tak til sponsorererne! I har været med gøre turen uforglemmelig.
Efter hjemkomsten synes jeg det er tydeligt at vi stadig er et hold. Dette til trods for at der nu skal ny ”udtagelse” i gang. Men ”Team Denmark 2019” vil altid være mit team. Vi har lært hindanden at kende både når det går godt og mindre godt. Og set sider af hinanden vi ikke kendte før. Dette har gjort vi har stor forståelse for hinanden. Så at komme på holdlandholdet, har været mere det at komme til Euro-cup. Men har været del af noget større og det var været super fedt.
Mieke Derks
En oplevelse for livet som jeg aldrig vil glemme. Min egen hest måtte desværre blive hjemme, da hun fik en hovbyld lige ugen op til vi skulle af sted. Så jeg fik lov til at ride i Holland på en låne hest som Cédric fandt. Det har været en fantastisk oplevelse at deltage som et hold.
Jeg glæder med allerede til vi skal afsted til Euro Cuppen 2021.
– 7. plads i hunter under saddle
Rikke v. Bülow & Hotrodders New Image
Dette var vores anden gang med amateur-landsholdet, og det var ligeså spændende og hyggeligt som sidst. Søndag den 7.8.2019 stod vi tidligt op og læssede Louie, derefter stod den på en køretur på 968 km til Someren i Holland. Om mandagen kom de sidste fra holdet og vores træner. Vi red lidt let om aftenen, så hestene kunne strække benene og se hallen samt de udendørs baner. Tirsdag til torsdag stod den på skarp træning med vores landsholdstræner. Når vi ikke sad på hestene, hyggede vi i camp DK, med dejlig mad og kongespil. Fredag var der et alm. 2 dommer-show. Louie & jeg blev placeret som 1×5. Og 1×3. i Open Halter Gelding og det blev til 2×6. I Open Hunter Under saddle. Fredag aften var der landepræsentation, her havde vi valgt at alle var klædt ud som noget Danmark er kendt som, det fik vi mange grin ud af.
Så blev det Lørdag og Cuppen blev skudt igang med showmanship. Louie og jeg blev bedste dansker med en 9. Plads ud af 26 deltagere. Vi red også Hunt Seat og Western Pleasure, hvor vi havde nogle rigtig gode ture, men desværre ikke blev blandt de første 10. Vi sluttede lørdagen af med at debutere i Ranch Ridning, det var vildt sjovt og vi blev faktisk nr. 10 ud af 25, desværre kun ved den ene dommer, så samlet kom vi ikke blandt de første 10. Søndag forsatte cuppen, først var Louie og jeg i trail, her blev vi bedste dansker med en samlet 10. plads ud af 31 deltagere. Herefter red vi en fin horsemanship, og sluttede cuppen af med at ride os i finalen i hunter under saddle, dog uden placering.
Louie og jeg havde travlt under cuppen med deltagelse i hele 7 forskellige discipliner, blev der sadlet om samt skiftet tøj nogle gange. Men selvom det var lidt hårdt, var det en super oplevelse jeg ikke vil være foruden. Vi havde 7 helt fantastiske dage i Holland sammen med hele ” Team Danmark”. Da jeg jo desværre har en meget dårlig ryg, vil jeg i fremtiden ikke deltage på amateur-landsholdet som rytter. Jeg er meget taknemmelig for at havde fået lov til at prøve det hele 2 gange sammen med min dejlige Louie.
Anne Wonge & Pine Del Cielo
I juli var jeg med det danske amatør landshold en tur i Holland og ride Eurocup (EM for hold). Det var en super fantastisk tur og en kæmpe oplevelse. Det var første gang jeg var til et show som en del af et hold, og vi manglede helt sikkert ikke teamspirit. Vi havde det super skønt sammen og på trods af at det var en meget lang og hård uge med masser af træning, stævnenerver og stress, så formåede vi at hygge os og hjælpe og bakke hinanden op hele vejen igennem.
Vi havde et almindeligt show om fredagen, hvor jeg var tilmeldt et par klasser som opvarmning til selve Eurocuppen. Det gik super godt for mig og min pony (Pine Del Cielo – aka Olga). Vi vandt blandt andet vores Hunt Seat Equitation klasse og gjorde det rigtig godt og fik en 6. plads i Ranch Ridingen. Det tegnede rigtig godt for selve cuppen.
Desværre gik det ikke så godt i mine klasser i selve cuppen. Jeg var ellers klar og rolig og Olga var med mig, men vi var nok lidt for klar. Vi fik lavet en enkelt dum lille fejl i alle vores klasser, som kostede et par penalties – det er der jo desværre ikke plads til i en klasse med så mange og så gode deltagere, så det blev ikke til nogen placeringer for os. Til gengæld gjorde resten af holdet det super godt, og jeg syntes at vi klarede os rigtig fint dernede som hold.
Lea Fahlen & Dressed Like Romeo
Bronze i hunt seat equitation.
6. plads i hunter under saddle.
Mie Kühnell Unø & Cool Captain Spirit
5. plads i reining
8. plads i ranch riding