FEQHA-møde i Stuttgart
DKQHA’s formand, Sofie Lindholm, har været en tur til Stuttgart for at deltage i FEQHA’s annual meeting den 22. april. Herunder kan du læse dagsorden, samt Sofies eget referat.
Dagsorden
1. Minutes FEQHA Meeting August 7th 2022
2. Review 2022
3. Review European Championship 2022
4. Financial Report 2022
5. Financial outlook 2023
6. Review AQHA Convention 2023
7. Outlook ECQH 2023
8. FEQHA Cup Youth / Amateur 2024
9. Considerations / Rejuvenation Future FEQHA Board
10. Election Board Members & Cash Auditors
11. Open discussion
Referat
- Præsident Andrew Dren deltager via Zoom og præsenterer rammerne for mødet, hvorefter han giver stafetten videre til Vicepræsident, Markus Müller, der er fysisk til stede. Dagens agenda bliver godkendt. Referat fra sidste møde bliver godkendt.
- Kort præsentation af aktiviteter i 2022.
- Vi reorganiserede ECQH (Europamesterskaberne) i 2021, efter nogle år med dårlig økonomi omkring stævnet. I 2022 opnåede stævnet et overskud på €22.000. Der var 300 heste tilmeldt, og 400 horse-rider-combinations. Trail var den største klasse med 50 deltagere. Markus sender desuden et særligt tak til Natasha og Poul Møller, for deres sponsorat af Kumlegaard Young Horse Cup, der er en stor succes.
- Kasserer, Stephan Göb præsenterer det revisorgodkendte regnskab for 2022. I alt et positivt resultat på €7.000.
- Markus Müller præsenterer. Bestyrelsen håber på flere sponsorer i 2023, så vi gradvist kan øge vores egenkapital. Vi forventer et godt overskud til ECQH 2023. Det kommer til at kræve hårdt arbejde, men vi har ”ja-hatten” på. Vi fortsætter med at afholde cattle-delen af ECQH sammen med Ride Of America. Det giver de bedste rammer for kvægrytterne, og økonomien med denne løsning er rigtig god.
- Joanne Sapudar fra AQHA International deltager også, og får mulighed for at komme med et par nyheder og opdateringer fra AQHA.
– Nyt affiliate year-end-award for deltagere i AQHA’s Horseback Riding Program. Flere detaljer kommer i løbet af næste uge. Den nationale year end high point vinder modtager en plakette fra AQHA. For at booste dette tiltag, så har man sat en saddel i spil. Den affiliate, der får flest deltagere med i dette program vinder en saddel, som foreningen selv kan uddele efterfølgende. Sofie spørger, om det er procentvis andel per medlemmer i den respektive affiliate, for ellers har de små affiliates ingen chancer. Det vides ikke endnu.
– Der er blevet ansat en ny Director of International Activities hos AQHA. Han starter den 1. maj. Joanne fortæller, at det er en mand som mange af os kender fra tidligere, men at de ikke helt er klar til at præsentere ham endnu.
– AQHA deltager med repræsentanter til Americana, men det er endnu ikke planlagt om de sender repræsentanter til ECQH. Muligvis kommer et bestyrelsesmedlem fra AQHA.
– AQHA afholder ikke deres ”European Summit” i 2024, fordi deltagertilslutningen har været for lav de sidste par år, så de er ved at udarbejde et andet koncept. De forventer at have en opdatering til august. - Til ECQH 2023 udbydes de samme klasser, som i 2022. Det overvejes lidt, hvilke select-klasser, det giver mening at udbyde. Kumlegaard QH sponsorerer igen Young Horse Cup. Der skal afholdes særlige celebration-klasser igen, men omfanget af dem afhænger af sponsorer. Der inkluderes NSBA futurity-klasser. Det er ikke afklaret om der skal uddeles buckles eller trofæer endnu. Det bliver 4 amerikanske dommere og en europæisk. Nu er det besluttet at Euro Cup skal holdes selvstændigt, så der arbejdes på andre sjove aktiviteter i stedet for.
- Der skal afholdes Amateur & Youth Euro Cup i sommeren 2024. Holland tilbyder at være vært igen. Til næste møde i august vil de præsentere deres forslag til et arrangement/koncept.
- Muligheden for virtuelle møder med stemmeret i fremtiden diskuteres. Det foreslås at møderne i fremtiden skal være i hybridformat. Det kræver en vedtægtsændring.
- Præsident Andrew Dren genopstiller ikke, fordi han har for travlt med andre opgaver. Markus Müller og Sofie Lindholm nomineres til posten som præsident. Sofie takker for nomineringen, men afviser at modtage valg, da hun ønsker at udfylde en anden plads i bestyrelsen. Markus Müller vælges enstemmigt. Stephan Göb nomineres til posten som vicepræsident. Han vælges enstemmigt. Sofie Lindholm nomineres til posten som kasserer, og vælges enstemmigt. Karin Hüber modtager genvalg som revisor. Alle poster er valgt for en 2-årig periode.
- Sofie foreslår at FEQHA skal afholde virtuelt møde for alle interesserede inden convention. Det skal afholdes i december. Så kan vi diskutere forskellige regelbogsændringsforslag og forberede os sammen, så vi fremstår mere som en samlet enhed til Convention. Så har vi en stærkere stemme i International Committee.