Equine Health & Management seminar;
I forlængelse af AQHA Convention havde AQHA arrangeret et ’Equine Health & Management Seminar’ for internationale medlemmer. Det var alt i alt en rigtig spændende, men også socialt en hyggelig oplevelse. Seminaret løb over 4 dage og bestod af en blanding af forelæsninger, opvisning og undervisning af trænere, samt rundture til kendte ranches.
Seminaret startede med rundvisning i de spritnye og meget imponerende faciliteter Hildebrand Equine Complex, der huser Texas A&M University’s afdeling kaldet Equine Initiative der er en del af området for Animal Science. Her viste Dr. Jim Herd, der netop var aftrådt som AQHA’s prœsident, rundt og bød på traditionel Chuckwagon Dinner. Her kunne deltagerne opleve hvordan man i tidligere tider har spist og lavet mad i en vaskeœgte prœrievogn. Det var en rigtig sjov oplevelse med imponerende god mad.
Faciliteterne huser de forskellige hold med ryttere som er udtaget til at trœne og konkurrere imod andre stater, sideløbende med deres uddannelse.
De efterfølgende dage stod på forelœsninger om Equine Genetics (i forhold til at optimere genpuljen i ens avlsbestand ud fra det selektive perspektiv), Disease management og sygdomsforebyggelse i forhold til knudepunkter som shows hvor mange heste er samlet fra store områder, og nødvendigheden af karantœne, fx ved import/ eksport af heste.
I forlœngelse af forholdene omkring import/ eksport var der også forelæsning omkring handelseundersøgelse ved køb og salg af heste.
Seminaret forsatte med forelæsning om de ortopædiske undersøgelser og behandlingsmuligheder, altså forhold omkring knogler og led som en del af hestens velvære og præstation, og senere en forelæsning om aspekterne i fodring og ernæring med fokus på avlshopper og deres specifikke behov for at kunne give føllet de bedst mulige betingelser.
Under seminaret var vi til rundvisning på universitetet for veterinœr medicin hvor vi fik lov at komme rundt og se de forskellige afdelinger. Vi hørte bl.a. om at optimering af sœdkvaliteten hos avlshingste(Stallion management) og hvordan man vœlger de bedste sœdceller ud. Vi fik desuden en rundtur på operationsgangen og det var igen et meget imponerende sted.
Jeg blev imponeret af forelœsernes faglige viden og position hvor flere af dem var ledende på verdensplan inden for deres område af forskning. Det var med til at gøre seminaret spœndende, samtidig med det var utrolig velstruktureret og tilrettelagt med relevant indhold.
De to demonstrationer bestod af Horsemanship lektion fra Chris Cox (4x World Champion road to the horse) og Barrel Race opvisning og lektion af Hailey Kinsel (2018 NFR World champion). De var begge meget inspirerende og fascinerende at høre deres tanker om tilgangen til trœningen. Vi alle fik en masse viden med videre samtidig med det var fantastisk at se så dygtige ryttere der tydeligvis havde stor forståelse for at respekten for hesten, også er det der får dig lœngst. Det er ikke altid de hurtigste der kommer først i mål, bortset fra i Barrel Race, selvfølgelig..
Seminar sluttede med bustur til Houston Livestock Show and Rodeo, som har en ikke mindre end overvœldende størrelse med et hav af aktiviteter og som strœkker sig over et kœmpe område med tivoli, hesteshows, haller med butikker, osv. Gør dig selv en tjeneste og skriv det på din ’to do’ liste hvis du nogensinde finder dig selv på de kanter.
Vi sluttede aftenen af samme sted sammen med små 20.000 mennesker til Rodeo og koncert med country musikeren Chris Stapleton.
Han er kommet på playlisten hjemme i Danmark.
Anders Rosenberg
International Director