Medlemsskaber
Det kan være lidt forvirrende at finde ud af, hvilke medlemskaber man skal bruge i de forskellige foreninger. For medlemsskaber i NRHA og APHA henviser vi til de respektive foreninger.
DKQHA-medlemskab
Man skal være medlem af DKQHA hvis man ønsker foreningens hjælp til registrering, ejerskifte og lignende. Man skal være medlem af foreningen hvis man ønsker at indbetale føl i futurityprogrammet, samt hvis man ønsker at deltage i futurity- og maturityklasser til DM. Desuden er medlemskab påkrævet, hvis man rider om danmarksmesterskabstitler til vores årlige mesterskabsstævne. Vi afholder også andre arrangementer, hvor medlemskab enten er påkrævet eller giver rabat. Medlemskab er påkrævet for at have stemmeret på generalforsamlingen.
Derudover kan man overveje medlemskab af DKQHA, hvis man ønsker at støtte vores arbejde. Foreningen drives af en gruppe frivillige, og arbejder kontinuerligt på at udbrede kendskabet til racen og sporten, samt på at skabe spændende aktiviteter for Quarterhorse-entusiaster og westernryttere.
Der findes tre typer medlemskaber: voksenmedlemskab, youth-medlemskab og støttemedlemskab. Et medlemskab er gyldigt indtil kalenderåret udløber. Hvis du fx køber medlemskabet i august, så udløber det den 31. december samme år.
Her kan du melde dig ind.
AQHA-medlemskab