Year End High Point

En “Year End High-Point” award er en titel man kan få fra AQHA, ved at have deltaget i AQHA-shows i løbet af et år og indsamlet points til stævnerne. 

De tildeles i forskellige kategorier:
“Year End High-Point Halter/Performance”: Denne titel gives til den hest eller ekvipage, der henover året har vundet flest point i enten halter eller performance. I Open tildeles titlen den mest vindende hest, mens den i amateur/youth tildeles den mest vindende ekvipage. Vinderen modtager en flot plakette af AQHA.
“Year End High-Point pr. disciplin”: Denne titel gives til den hest eller ekvipage, der henover året har vundet flest point i en specifik disciplin. I Open tildeles titlen den mest vindende hest, mens den i amateur/youth tildeles den mest vindende ekvipage. Vinderen modtager et certifikat/diplom af AQHA.
“Rookie of the Year/Intermediate of The Year”: Denne titel gives til den rytter, der i henholdsvis “Amateur” og “Youth” divisionen optjener flest AQHA points i løbet af året i deres første sæson (det vil sige, at man ikke må have optjent nogle point før årets begyndelse). Vinderen af denne titel modtager et særligt bæltespænde.