Vern Sapergia clinic

Beretninger af medlemmerne:
Den 29-30 april afholdte HCWR clinic med Vern Sapergia på Tuse Creek Ranch. Vern er oprindeligt fra Canada, men bosat i Østrig. Deltagerne havde alle en rigtig god clinic, og fik noget med hjem og arbejde videre på. HCWR håber på at kunne arrangere en clinic mere med Vern senere på året. I alt har 7 DKQHA-medlemmer modtaget clinicstøtte på denne clinic.

HCWR har sendt lidt beretninger fra clinicen, og her er er hvad 3 DKQHA-medlemmer, der deltog i clinicen, siger:
Bettina Jensen: “Det var en meget lærerig weekend med Vern. Vi havde en hel del grundridning, hvilket jeg syntes var noget af det bedste. Jeg fik overskredet nogle grænser :-). Alt i alt lærte jeg Harvard meget bedre at kende. ;-)”

Vivi Walters: “Vern Sapergia lagde meget vægt på at positionen skal være i orden inden man begynder en øvelse og dette var noget Power og jeg har lært meget af, for hvis starten som Vern sagde var god, var der chance for at selve øvelsen også blev det. Derudover lavede vi også firkanter altså ligefrem og skarp drejning og der fik jeg en god fornemmelse for, med hvor meget tryk der skulle bruges for at hestens bagpart flytter sig, og i tiden efter clinicen har det vist sig at være særdeles nyttigt. Som deltager fik jeg en masse med og det var jo det spændende ved at være på clinic. Man forbedre sig hvis man husker at øve sig på det man nu har lært som man så tager det i småbidder, da der som regel er en del info der går ind.”

Pernille Hejner: “Det var en super clinic, faciliteterne på Tuse Creek Ranch er jo ideelle og Vern Sapergia viste sig at være fantastisk dygtig. Det var en meget lærerig weekend for mig, lige det jeg har ledt efter i mange år. Vern er en super heste- og mennesketræner 😉 med en simpel, rolig og heste-venlig approach. Jeg kom med en ung lidt usikker og stædig hest, og vendte hjem med en afslappet og fokuseret hest fuld af selvtillid og det er hun stadig her en måned efter! Jeg er klart fan! Og håber jeg får muligheden for at få undervisning af Vern igen.”

DKQHA siger mange tak til HCWR for deres beretning!